Noter
1 Natalia Pushkareva med Eva Levin, Kvinder i russisk Historie : Fra det Tiende til det Tyvende Århundrede (Armonk : M. E. Sharpe, 1997), 67, henvises til Ivan, før 1538 som “unge autokrat.”
2 Vasilii Osipovich Kliuchevskii, Sochineniia tom II, Kurs russkoi istorii chast 2 (M. : Gosudarstvennoe izdatelstvo politicheskoi literatury, 1957), 168-169.
3 Mikhail Diakonov, Vlast Moskovskikh gosudarei : Ocherki iz istorii politicheskikh idei Drevnei Rusi gøre kontsa xvi veka (SPb. : Tipografiia I. N., Skorokhodova, 1889 ; Slavistic Oplag & Reprintings, #159 ; Haag – Paris : Mouton, 1969), 158-160.
5 Victor Leontowitsch, Die Rechtsumwälzung under Iwan dem Schrecken und die Ideologie der Russischen Selbstherrschaft (Stuttgart : F. F. Köhler Verlag, c. 1947) ; Helmut Neubauer, Bil und Selbstherrscher : Beiträge zur Geschichte der Autokrati i Russland (Wiesbaden : Otto Harrassowitz, 1964) ; Sigurd Ottonovich Shmidt, Stanovlenie rossiiskogo samoderzhavstva : Issledovaniia sotsialno‑politicheskoi istorii tid Ivana Groznogo (M., : Mysl, 1973) ; Daniil Natanovich Alshits, Nachalo samoderzhaviia v Rossii : Gosudarstvo Ivana Groznogo (L. : Nauka, Leningradskoe otdelenie, 1988) ; Alexander Dvorkin, Ivan den grusomme, som en Religiøs Type : En Undersøgelse af Baggrund, Tilblivelse og Udvikling af den Teokratiske Tanken om den Første russiske Zar og hans Forsøg på at etablere “Gratis Enevælde” i Rusland. Fremad John Meyendorff (Erlangen : Lehrstuhl für Geschichte und Theologie, 1992) ; Margarita Evgeneva Bychkova, Moskovskie samoderzhtsy. Istoriia vozvedeniia na prestol : Obriady jeg regalii (M., : Institut Rossiiskoi istorii LØB, 1995) ; V. A. Kolobkov, Mitropolit Filipp jeg stanovlenie moskva samoderzhaviia, Oprichnina Ivana Groznogo (SPb. : Ateleiia, 2004).
6 “Facade” skole : Nancy Skjolde Kollmann, Slægtskab og Politik : tilblivelsen af den Moskovitiske Politiske System, 1345-1547 (Stanford : Stanford University Press, 1987).
7 På skelnes mellem officielle statslige dokumenter, kirkens officielle dokumenter, blandet officielle dokumenter, og uofficielle tekster, se Charles J. Halperin,”Hvad Er en ‘Officiel’ Moskovitiske Kilde Fra den periode af Ivan IV ?”i Ann M., Kleimola, Gail Lenhoff, eds. Bogen af Royal Grader og Tilblivelsen af den russiske Historiske Bevidsthed / “Stepennaia kniga tsarskogo rodosloviia” jeg genezis russkogo istoricheskogo soznaniia (Bloomington : Slavica Publishers, Inc., 2011), 81‑93.
8 trods Paul Bushkovitch, “dannelsen af National bevidsthed i det tidlige moderne Rusland,” Harvard ukrainske studier 10 (1986) : 355-376, her 368 n. 17.374 n. 24 at det kun havde en betydning i det sekstende århundrede., Den bedste diskussion af de mange betydninger af samoderzhavie i sekstende århundrede Muscovy fortsat Vladimir Valdenberg, Drevnerusskiia ucheniia o predelakh tsarskoi vlasti : Ocherki russkoi politicheskoi literatury ot Vladimira Sviatogo gøre kontsa xvii veka (Petrograd : A. Benke, 1916 ; russisk Reprint Series XXII ; Haag : Europa Udskrivning, 1966), indledende bemærkninger 1, 13, 442-44. (Sider på specifikke forfattere vil blive nævnt nedenfor.)
9 Elpidifor V. Barsov, “Drevne‑russkie pamiatniki sviashchennago venchaniia tsarei na tsarstvo s sviazi s grecheskimi ikh originalami., S istoricheskim ocherkom chinov tsarskago venchaniia v sviazi s razvitiiem idei tsaria na Rusi ,” Chteniia v Imperatorskom Obshchestve istorii i drevnostei rossiiskikh pri Moskovskom universitete 1883 kniga 1, otd. I, tom 124, I‑XXXV, 1‑160, here 42‑90, despite Vasilii Nikitich Tatishchev, Istoriia Rossiiskaia , v. 6 (M.‑L. : Izdatel´stvo A.N. SSSR, 1966), 162.
10 Sobranie gosudarstvennykh gramot i dogovorov, khraniashchikhsia v Gosudarstvennoi Kollegii inostrannykh del vol. II (M. : Tipografiia N.S. Vsevolozhskago, 1819), no. 51, 72‑85.,
11 Sergei Mikhailovich Kashtanov, Iz istorii russkogo srednevekovogo istochnika. Akty v-VVI vv. (M. : Nauka, 1996), 117; idem, Red., Rossiia jeg grecheskii mir v xvi veke Tom jeg (M. : Nauka, 2004), 37 ; og Marc Szeftel, “Titlen på den Moskovitiske Zar op til Slutningen af det Syttende Århundrede”, Canadisk‑Amerikansk Slaviske Studier 13 (1979) : 59-81, her 66, begik en fejl ved at hævde, at Ivan aldrig brugt titlen “autokrat.”Brugen af” autokrat ” i korrespondance med Ivan fra det serbiske Hilandar kloster på Mt. Athos tæller ikke: M. Dmitrijevich, ed. ,, “Dokumenti koji se at odnosa izmeƒu srpske tsrkve jeg Rusije v xvi veku ,” Spomenik, Srpska kralevska akademija 39 (1903), 16-42, her #21, 27-31, 1558.12 det er selvfølgelig muligt, at titlen forekom andetsteds i upublicerede Muscovite diplomatiske dokumenter, som Filiushkin enten ikke konsulterede eller gik glip af.
13 Filiushkin ikke cite Prins Mikhail Shcherbatov, Istoriia rossiiskaia ot drevneishikh vremen bind V, del IV (SPb. : Imperatorskaia Akademiia Nauk, 1789), 43-47, som synes at være den oktober 1564 brev af Tsarevich Ivan.,14 Tsarevich Ivan blev født i Marts 1554, så han var tolv‑fjorten år gammel på tidspunktet for denne korrespondance.16 Dette er et kompliceret problem, fordi Chinggisid-herskere sjældent tildelte Ivan en titel svarende til “khan.”Se, Charles J. Halperin, “Ivan IV og Chinggis Khan,” Jahrbücher für Geschichte Osteuropas 51 (2003) : 481-497.
17 Filiushkin, Tituly russkikh gosudarei, 95. Filiushkin diskuterede forvirrende disse to aspekter af dette brev separat. Tsarevich Ivan påberåbte sin status som” arving ” igen i et andet brev til Mukhammed Girei i Juli 1565., Så vidt jeg ved, var disse artikuleringer af status som” arving ” unikke. I “Tsar’ s Bog” (Tsarstvennaia kniga) “Eventyret om Død Vasilii III”, der er beskrevet Ivan IV, som hans far ‘ s “arving” (Polnoe sobranie russkikh letopisei 13, 412), men også de “ældste” (stareishii) søn (ibid., 415). Jeg er ikke overbevist af Sergei Bogatyrev, “mikro-periodisering og Dynasticisme : var der en kløft i Ivan The Terrible’ s regering ?”Slavisk Gennemgang, 69 (2010) : 398-409 her 404 og idem, “Dinastiia kak faktor razvitiia rossiiskogo gosudarstvo v xvi veke ,” i Gyula Szvák, ed.,, Rol gosudarstva v istoricheskom razvitii Rossii / Statens Rolle i den Historiske Udvikling af Rusland (Budapest : Russica Pannonicana, 2011), 68-79, her 71 Formulary Redaction af Ivan ‘ s 1547 kroning ordo, der består circa 1565-70, hvor hans fader, Grand Prince Vasilii III, hedder Ivan (IV) hans “første” (pervyi, fortolket som “første‑født”), søn udgjorde en officiel proklamation af Tsarevich Ivan ‘ s status som tronfølger ved at sætte en præcedens., Hvis Tsarevich Fedor Ivanovich kan ikke kaldes Ivan IV ‘ s “første søn” i hans 1584 kroning (Esajas Gruber, Ortodokse Rusland i Krise : Kirke og folk i Gang af Problemer (DeKalb : Northern Illinois University Press, 2012), 77), så hverken kunne Tsarevich Ivan har været afbildet som “første søn.”Ivan IV’ s eneste “første søn” var den første Tsarevich Dmitrii (søn af Tsaritsa Anastasiia)., I Tatar var søn af en khan en “sultan”, oversat til russisk som” tsarevich”, søn af en tsar / khan, ikke at forveksle med titlen på herskeren i Det Osmanniske Rige, som hverken var en Chinggisid eller en khan.
19 Donald Ostrowski, “Simeon Bekbulatovich Bemærkelsesværdige Karriere som Tatar Khan, storfyrste af Alle Rus, og Ordinerede Ældste,” russisk Historie, 39 (2012) : 269-299 ; Alexander Filjushkin, “Mysteriet om en Politisk Maskerade (Vedrørende Artikel af Anders Ostrowski),” ibid., 301-305 ; Charles J., Halperin, “Simeon Bekbulatovich og den mongolske indflydelse på Ivan IV’ s Muscovy, ” ibid., 306-30 ; Janet Martin, “Simeon Bekbulatovich og Steppe Politik : Nogle Tanker om Donald Ostrowski Fortolkning af the Tsar’ s Bemærkelsesværdige Karriere,” ibid., 331-338; og Ostro .ski, “svar,” ibid., 339‑345.
20 Akty sobrannye v bibliotekakh jeg arkhivakh Rossiiskoi imperii Arkheograficheskoiu Ekspeditsieiu Imperatorskoi Akademii Nauk , Tom pervyi 1294-1598 (SPb. : Tipografiia II otdeleniia sobstvennoi E. I. V. Kantseliarii, 1836), 257, 261.21 S. O. Shmidt, Red.,, “Vypiska iz posolskikh knig” o snosheniiakh Rossiiskogo gosudarstva s Polsko‑Litovskim za 1487-1572 (M. – Warszawa : Arkheograficheskii tsentr, 1997), s. 273.23 Isabel de Madariaga, Ivan The Terrible : første Tsar i Rusland (ne. Haven: Yale University Press, 2005), 364 + n.1 konkluderede, at “samoder .havie” kun betød “suverænitet” og benægtede eksistensen af ethvert politisk system kaldet “autokrati.”
24 Barsov, “Drevne‑russkie pamiatniki sviashchennago venchaniia tsarei na tsarstvo s sviazi s grecheskimi ikh originalami,” 74-75 ; PSRL 13 (M. : Nauka, 1965), 151.
26 AAE v., 1, #264, 297‑300, here 299.
27 Psalter : Sergei Fomin, Pravda o pervom russkom tsare : Kto i pochemu iskazhaet obraz Gosudaria Ioanna Vasil´evicha (Groznogo) (M. : Russkii izdatel´skii tsentr, 2010), 416 ; “Book of Hours” : M.N. Tikhomirov, A.A. Sidorov, A.I. Nazarov, eds., U istokov russkogo knigopechataniia : K trekhsot‑semidesiatipiatiletiiu so dnia smeriti Ivana Fedorova 1583‑1958 (M. : Izdatel´stvo A.N. SSSR, 1958), 220 (article on “post scripts” by M.V. Shchepkina) ; Evgenii L´vovich Nemirovskii, Vozniknovenie knigopechataniia v Moskve : Ivan Fedorov (M. : “Kniga”, 1964), 316.,
28 Fomin, Pravda o pervom russkom tsare, 260.
29 PSRL 13, 374-77 ; PSRL 29 (M. : Nauka, 1965), 327-329. Anna Leonidovna Khoroshkevich, Rossiia v om sisteme mezhdunarodnykh otnoshenii serediny xvi veka (M. : Drevnekhranilishche, 2003), 389 skrev, at Ivan var “ingen tvivl om, glade for” i denne brug af Makarii af en titel, som Ivan havde ikke fået i virkeligheden.
30 PSRL 13 : 80, 87, 92, 109, 110 ; PSRL 29 : 12, 14, 16, 215. Der er intet bevis for, at “kronikken fra Tsardomens begyndelse” stammer fra retten, som det almindeligvis antages., Isolde Thyrêt, “Eventyret om Den Død, Vasilii Ivanovitj og Udviklingen af den Moskovitiske Tsaritsa s Rolle i det Sekstende Århundrede, Rusland,” i Brian J. Boeck, Russell E. Martin og Daniel Rowland, eds., Dubitando : studier i Historie og kultur til ære for Donald Ostro .ski (Bloomington: Slavica Publishers, Inc., 2012), 209-24, her 214 n. 19.
31 A. N. Nasonov, “Novye istochniki po istorii Kazanskogo ‘vziatiia’ ,” Arkheograficheskii ezhegodnik za 1960 (1962) : 3-26, her 8.
32 Nikolai Nikolaevich Pokrovskii, G. D. Lenkhoff , eds.,, Stepennaia kniga tsarskogo rodosloviia po drevneishim spiskam : Teksty jeg kommentarii. 3 vol. Tom pervyi: svhitie sv. Kniagini Olgi, Stepeni I‑X (M. : Iazyki slavianskikh kultur, 2007), 215 ; Tom vtoroi : Stepeni XI‑XVII, Prilozheniia. Uka (ateli (M.: Prometei, 2000), 318.
35 Michael S. Flier, ” indtil slutningen af tiden: apokalypsen i russisk historisk oplevelse før 1500,” i Valerie A. Kivelson, Robert H. Greene, eds. Ortodokse Rusland : Tro og Praksis under Tsar (University Park : Pennsylvania State University Press, 2003), 127-158, her 155.
36 N. N., Rozov, “Pokhvalnoe slovo velikomu kniaiziu Vasiliiu III,” Arkheograficheskii ezhegodnik za 1964 (1965) : 278-289, her 281.
38 Arghimandrit Makarii, Iz istarii russkai ierarkhii xvi Vega, 242.
39 maxim til Ivan : Sochineniia prepodobnago Maxima Greka v. 2 (Kazan : Kazanskaia Dukhovnaia akademiia, 1859), 157, 286, 291, 346 ; v. 3 (1859), 77. Jf. V. F. Rzhiga, ” Opyty po istorii russkoi publitsistiki xvi Vega. Maxim Greg Roden publitsist, ” Trudy Attela drevnerusskoi literatory 1 (1934) : 5-120, her 117-19 ; Maxim tavvester : D. P., Golokhvastov (engelsk) og Leonid, “Karteshenskii ierei Silvestr og ego pisanii. Issledovanii, ” Chtenia 1874 kniga 1, tom 88 : 1-107, her 31-32. Se Valdenberg, Treverusskiia ucheniiia o pododakh tsarskoi overdraget, 264.
40 Golokhvastov og Leonid, “Kodeshenskii ierei Silvestr og ego pisanii. Issledovanii, ” 88-100, her 90. Se Valdenberg, Treverusskia uchenia o podkh tsarskoi, 294 n. 2.
41 Galina Nikolaevna Moiseeva, ‘Starshalia redactsiia” Pisania “mitropolita Makaria Ivanu IV”, TODRL 16 (1960) : 466-472, her 470.,
42 Arkhimandrit Makarii, Iz istorii russkoi ierarkhii xvi veka, 205.
43 Ibid., 205‑213, here 207 (twice), 208, 209.
45 I.D. Azvolinskaia, “Neizvestnyi tekst privetstviia Ivanu Groznomu,” in Pamiatniki kul´tury. Novye otkrytiia. Pis´mennost´ Iskusstvo Arkheologiia. Ezhegodnik 1974 (M. : Nauka, 1975), 71‑74, here 71.
47 Biblioteka literatury drevnei Rusi v. 10 : xvi vek, (SPb. : Nauka, 2000), 556.
48 Biblioteka literatury drevnei Rusi v. 13 : xvi vek, 304‑53, here 322.,
49 Elena Aleksandrovna Ryzhova, Antonievo‑Siiskii monastyr : Zhitie Antoniia Siiskogo. Knizhnye tsentry russkogo severa (Syktyvkar : Izdatelstva Syktyvkarskogo Universitet, 2000), en Vasilii III-268, 269 (men ikke 296) ; en Ivan IV 301, 323-325.
50 Biblioteka literatory drevnei Rusi vers 13: xvi veg, 668-677, her 676.
51 Arghimandrit Makarii, Iz istarii russkai ierarkhii xvi Vega, 186 (fortælling), 196n., 127 (brev fra en præst til en anden), 205 (brev fra en præst til en anden), 207, 208, 209 (fortælling), 222, 227 (instruktion af en biskop opsummerer “Rådet for Et Hundrede Kapitler” til præster af en eparchy), 242 (bog erhvervelse meddelelse i kloster). Bemærk ,at ” autokrat “ikke optrådte i et brev af en ærkebiskop til en by om opførelse af en kirke godkendt af Ivan (273-74) eller en konstruktionsindskrift på” tsarens døre ” i en kirke (273-74).
55 Platon G., Vasenko, “Kniga stepennaia tsarskogo rodosloviia” jeg ego znachenie v drevnerusskoi istoricheskoi pismennosti . Chast Pervaia (SPb. : Tipografiia I. N. Skorokhodova, 1904), 202-203 ; V. Mansikka, “Zhitie Aleksandra Nevskogo. Razbor redaktsii jeg tektsa ” i Pamiatniki drevnei pismennosti jeg iskusstva nr. 180 (1913), 2. sektion, 106, fra Tipografskaia biblioteka, No. 346, 395, 1328 (1594). Teksten indeholdt også en henvisning til tilnavnet “Gro Gronyi” (på denne dato stadig “ærefrygtindgydende,” ikke “den frygtelige”) sandsynligvis anvendes til Ivan III, ikke Ivan IV, som ikke blev drøftet i Charles J., Halperin, “Ivan IV’ s metamorfose i Ivan The Terrible”, i F. B. Uspenskii, Red., Miscellanea Slavica. Sbornik statei k 70‑letiiu Borisa Andreevicha Uspenskogo (M. : Indrik, 2008), 379-397 eller Edward L. Keenan, “Hvordan Ivan Blev ‘Forfærdelige’,” i Harvey Goldblatt, Nancy Skjolde Kollmann, eds., Rus Skriver Stort: Sprog, Historier, Kulturer. Essays præsenteret til ære for Michael S. Flier på hans femogtredive Fødselsdag = Harvard ukrainske studier 28 (2006) : 521-42. Jeg sætter stor pris på Donald Ostro .ski for at høre om mansikka-teksten.,
56 Kolobkov, Mitropolit Filipp i stanovlenie moskovskogo samoderzhaviia, Oprichnina Ivana Groznogo, 554‑594, here 558.
58 Vasilii Vasil´evich Kalugin, Zhitie Trifona Pechengskogo, prosvetitelia saamov v Rossii i Norvegii (M. : Drevnekhranilishche, 2009), 184, 191, 205, 525‑526.
59 Natal´ia Vasil´evna Ramazanova, Moskovskoe tsarstvo v tserkovno‑pevcheskom iskusstve xvi‑xvii vekov (SPb. : Dmitrii Bulanin, 2004), 125, 159.
63 Dvorkin, Ivan the Terrible as a Religious Type, 35.
65 Lev Aleksandrovich Dmitriev, Dmitrii Sergeevich Likhachev, eds.,, Pamiatniki literatury drevnei Rusi : Konets xv‑ pervaia polovina xvi veka (M. : Khudozhestvennaia literatura, 1984), 512-515 (oprindelige tekst og står over for moderne russisk oversættelse). Karpov ‘ s ordforråd er blevet belyst i en række forskellige måder ; for en teori, se Andrei Lvovich Iurganov, Kategorii russkoi srednevekovoi kultury (M. : MIROS, 1998), 65-67. På denne monografi se Charles J. Halperin, “Kulturelle Kategorier, Råd og Høringer i Moskovitterne, A. I. Filiushkin, Istoriia odnoi mistifikatsii. Ivan Gro “nyi i “i “brannaia Rada”, A. L., Iurganov, Kategorii russkoi srednevekovoi kultury, Sergei Bogatyrev, Den Suveræne og hans Rådgivere : Ritualiseret Høring i Moskovitiske Politiske Kultur, 1350s ‑ 1570’erne ,” Kritika, 3, 4 (2002) : 653-664.
66 Szeftel, “Titlen på den Moskovitiske Zar,” 66 kan have været korrekt, at der ikke lå emner, der nogensinde er rettet Ivan som “autokrat”, fordi ordet ikke var en del af hans titel, men det ville være fair at sige, at Karpov var at lægge en forfatter, der indebar, at de hersker over Moskva var en “autokrat.”
67 G. N., Moiseeva, Valaamskaia beseda ‑ pamiatnik russkoi publitsistiki serediny xvi veka (M. – L. : Izdatelstvo A. N. SSSR, 1958), 163. Se Valdenberg, Drevnerusskiia ucheniia o predelakh tsarskoi vlasti, 303-305. Hvordan dette gjorde teksten til et udtryk for anti-autokratisk stemning af boyars, per Vasilii Kliuchevskii, Boiarskaia Duma Drevnei Rusi, 3.udg. (M. : Sinodalnaia Tipografiia, 1902), 249, undslipper mig.
68 Sergei Bogatyrev, Den Suveræne og Hans Rådgivere : Ritualised Konsultationer i Moskovitiske Politiske Kultur, 1350s‑1570’erne (Saarijärvi : Gummerus, 2000)., På denne monografi se Halperin,” kulturelle kategorier, råd og konsultationer i Muscovy, ” 673-683.69 John L. I. Fennell, Red., Prins A. M. Kurbsky ‘ s History of Ivan IV (Cambridge: Cambridge University Press 1965), 82-83. Indsigelser mod ægtheden af Kurbskii ‘s” History ” af Ed Edwardard L. Keenan, Jr.,, “At sætte Kurbskii i Sit Sted, eller : Bemærkninger og Forslag Om Historien af storfyrste af Moskva i Historien om Moskovitiske Litterære Kultur,” Forschungen zur osteuropäischen Geschichte 24 (1978) : 131-161 og af Brian Boeck i “Øjenvidne eller Falsk Vidnesbyrd ? To liv af Metropolitan Filipp i Moskva, ” JbfGOE, 55, 2 (2007): 161-77 og “Miscellanea tilskrives Kurbskii. Det syttende århundrede i Rusland var mere kreativ, end vi gerne indrømme,” Kritika, 13 (2012) : 955-963, en oversigtsartikel af Konstantin Iurevich Erusalimskii, sborniki Kurbskogo., Tom I Issledovanie KNI .hnoi kultury (M. : 2009nak, 2009), er overbevisende. På Keenan se Charles J. Halperin, “Edward Keenan og Kurbskii‑Groznyi Korrespondance i Bakspejlet,” JbfGOE, 46 (1998) : 376-403, her 396-398. Boeck hævdede, at” historien “er sekundær til Vita of Metropolitan Filipp skrevet i 1590’ erne på trods af at der ikke er nogen direkte tekstmæssig låntagning mellem de to tekster.,sily forklares ved den omstændighed, både forfattere, som de hævdede var at underlægge sig fælles, men ikke identiske mundtlige kilder, som præsenteres begivenhederne i kronologisk rækkefølge end ved den omfattende, kunstige, indviklet og bevidst tvetydig kreative‑skriveteknikker Boeck henføres til forfatteren af “Historien” for at skjule hans låntagning, en proces, som ville have været enestående i det syttende århundrede Moskovitiske litteratur og helt i modsætning til den almindelige overførsel af passager fra én person til en anden eller misquotation og mis‑tildeling af tekster citeret fra hukommelsen allestedsnærværende i Rus litteratur., Andre elementer i Boecks teori om oprindelsen af Kurbskii ‘ s “historie” kan også stilles spørgsmålstegn ved, men omfattende kritik venter på boecks færdiggørelse af en monografi om spørgsmålet. For nu er det bydende nødvendigt kun at fokusere på Boeck ‘ s kommentar på Erusalimskii manglende evne til at analysere sproglige forbindelser mellem den “Historie” og Guagnini : “igen, yderligere undersøgelse af gemyt er ofret for at redde dating og fordeling” (Boeck, “blandede sager Henføres til Kurbskii,” 962, min vægt‑CJH)., Denne uheldige formulering indebar, at erusalimskii bevidst undgik at undersøge visse spørgsmål, der var relevante for ægtheden af Kurbskii ‘ s “historie”, fordi erusalimskii vidste, at en sådan undersøgelse ville medføre hans konklusion. Professor Boeck forsikrede mig (diskussion, 23 November 2013, Boston), at han ikke var klar over, at hans ord kan fortolkes til at lave sådan en ærekrænkende beskyldning mod Erusalimskii, og at han ikke havde til hensigt at gøre det.
70 John L. I. Fennell, tr., Korrespondance af prins A. M., Kurbsky og Tsar Ivan IV af Rusland 1564-1579 (Cambridge: Cambridge University Press, 1963), 236-237 (overfor slavisk tekst og moderne engelsk oversættelse). Min tak til Brian Boeck for at henlede min opmærksomhed på denne passage.71 jeg ser ingen overbevisende grund til at tvivle på ægtheden af dette arbejde. Halperin, ” Ed Edwardard Keenan og Kurbskii-Gro .nyi korrespondance i bakspejlet.”
72 korrespondancen mellem Prins A. M. Kurbsky og Tsar Ivan IV fra Rusland 1564-1579, 26-27, 46-47 (overfor slavisk tekst og moderne engelsk oversættelse). Jeg har forenklet fennells redigering.,
74 Trods, som Karavashkin, Russkaia srednevekovaia publististika, 312, 314, 351, der er omhandlet Kurbskii ‘ s holdning til Ivan begreb om “enevælde” (samoderzhavstvo), diskuteret, 131, 204, 317, 321, 403-6.
75 de Fleste forskere dato, den såkaldte “vita af Grand Prince Dmitrii Donskoi” (Slovo o zhitii i o prestavlenii velikogo kniazia Dmitriia Ivanovicha, tsaria russkogo ) til midten af det femtende århundrede. Selvom denne tekst roste Donskoi som “tsar”, anvendte den ikke ordet” autokrat ” for Donskoi eller nogen anden nævnt hersker, inklusive St. Vladimir., Se Gianfranco Giraudo, “Bil, Carstvo og forbundne vilkår i det russiske udgave af den anden halvdel af det sekstende århundrede”, i Popoli e spazio romano tra e diritto profezia (Da Roma alla terza Roma. Dokumenter og undersøgelser. Studii III, 21 April 1983 : Napoli : Edizioni Scientifiche Italiane, 1986), 545-572, her 560, om autonomi af begrebet “autokrat” fra “tsar.,”
76 Iurganov, Kategorii russkoi srednevekovoi kultury, 216-305, hævdede, at det som hersker Ivan alene besad “autonomi” (volnost) ; han gjorde ikke affiliate, som attribut til et begreb om “enevælde”, som ikke bliver diskuteret i denne bog.77 Neubauer, Car und Selbstherrscher, 40; Jaako Lehtovirta, Ivan IV som kejser., Imperial Tema i Etableringen af Moskovitiske Zardømmet, – afhandling, University of Turku, 1999, 249 ; John Eric Myles, “Den Moskovitiske Herskende Oligarki 1547-1564 : dens Sammensætning, Politiske Adfærd, og Holdninger til Reformen,” dissertation, University of Oxford (Bodleian), 1987, 83, 170 ; Hartmut Rüß, Herren und Diener. Die soziale und politische Mentalität des Russischen Adels. 9.‑17. Jahrhundert (K Cologneln : B Colognehlau Verlag 1994), 465.78 jeg skylder dette forslag til en af de anonyme dommere i denne artikel.
toppen af siden