Opbygning af et stykke musik omkring præsentation af et tema (en melodisk idé), efterfulgt af en række variationer på, at temaet er ikke nyt, at den Klassiske æra. Den hyppige brug af denne struktur i satser, ofte 2. sats, af større klassiske værker som symfonier og strygekvartetter fortjener dog et yderligere studium, når vi betragter klassiske former.
i musik er variation en formel teknik, hvor materiale gentages i en ændret form., Ændringerne kan involvere harmoni, melodi, kontrapunkt, rytme, Klang, orkestrering eller enhver kombination af disse.
Variation Form
Variation former omfatter jorden bas, passacaglia, chaconne, og tema og variationer. Ground bass, passacaglia og chaconne er typisk baseret på korte ostinato-motiver, der giver et gentagne harmonisk grundlag og er også typisk kontinuerlige udviklende strukturer., ‘Tema og variation’ former er dog baseret specifikt på melodisk variation, hvor den grundlæggende musikalske id.eller tema gentages i ændret form eller ledsages på en anden måde. “Tema og variation’ struktur normalt begynder med et tema (som selv undertiden er forsynet med en indledning), typisk mellem otte og tredive-to barer i længden; for hver variation, især i musik af det attende århundrede og tidligere, vil være af samme længde og struktur som tema., Denne form kan til dels have afledt af musikernes praktiske opfindsomhed; ” Hofdanser var lange; de melodier, der ledsagede dem, var korte. Deres gentagelse blev utåleligt trættende, og uundgåeligt førte spilleren til at hengive sig E .tempore variation og ornament”; imidlertid, formatet af dansen krævede disse variationer for at opretholde den samme varighed og form af melodien.
Variationsformer kan skrives som ‘fritstående’ stykker for soloinstrumenter eller ensembler, eller kan udgøre en sats af et større stykke., De fleste Ja..musik er struktureret på et grundlæggende mønster af tema og variationer.
som Eksempler kan nævnes John Bull ‘s Salvator Mundi, Bach’ s Canonic Variationer på “Vom Himmel hoch da komm’ ich hende, Passacaglia og Fuga i C-mol, Violin Chaconne, og (D-mol solo violin suite), Corelli ‘s La Folia Variationer, Beethovens Diabelli Variationer, Finale i Brahms’ s Fjerde Symfoni, Variationer over et Tema af Haydn, Opus 56, Elgar ‘s Enigma Variationer, Franck’ s Variations Symphoniques, og Richard Strauss ‘ Don Quixote., Både Schuberts død og Jomfrukvartetten og Ørredkvintet tager deres titler fra hans sange, der bruges som variationsbevægelser.