Kelly Håbefulde Polyglot venstre denne kommentar på mit tidligere indlæg om, hvordan man siger “Kina” i russisk og Japansk:
Ville du tilfældigvis at vide, hvorfor vi kalder Japan ‘Japan’ og ikke Nihon eller Nippon?
dette er en, som jeg gravede op for længe siden, fordi jeg spekulerede på det samme.
kanji for “Japan” er 日本. De betyder henholdsvis “sol” og “oprindelse”eller tilsammen ” solens Oprindelse”., Dette er selvfølgelig fra Kinas perspektiv, øst for hvilket Japan ligger i samme retning som hvor solen står op. Det er også her Engelsk får “Land of the rising sun” fra, som simpelthen er en mere nuanceret oversættelse af tegnene end “origin of the sun”.
ordet på japansk udtales Nihon eller, med lidt mere vægt eller formalitet, Nippon. Nihon er faktisk en relativt nylig forkortelse af Nippon, hvilket igen er en forkortelse af aflæsningerne af de to tegn efter normale tegnkombinationsregler., Stjerner kan læses nichi eller jitsu i dette tilfælde, og nichi foretrækkes her, mens dette kan læses som hon. Typisk, når to tegn støder op til hinanden i et enkelt ord, er det første ender i chi eller tsu, og den anden starter med h-, chi eller tsu er faldet, konsonant fordoblet (eller っ er tilføjet til alle jer, der er ud over romaji), og h – bliver en p-. Du får således Nippon. Du kan også se mønsteret i F i ippon (,,”,” en lang, slank genstand”), der kombinerer Ichi og Hon eller i happyaku (,,.,” otte hundrede”), der kombinerer Hachi og Hyaku.,
Når jeg havde fundet alt dette ud, da jeg var først at studere Japansk, jeg troede, jeg havde fundet ud af hvor “Japan” kom fra samt, naturligvis, folk havde bare brugt den anden læsning for 日 på et punkt, nemlig, jitsu, hvilket ville have resulteret i en læsning af Jippon, og det er kun en sproglig hop, spring og et spring væk fra “Japan”.
som det viste sig, var jeg på rette spor, men ikke helt der.
Nihon og “Japan” deler i sidste ende de samme etymologiske rødder, men stien til det engelske ord er ikke særlig klar., Det menes, at det kom til engelsk via en af de kinesiske dialekters udtale af tegnene.. Det er de samme udtaler, der sandsynligvis leverede både j i jitsu og i “Japan”, så mit gæt var lidt for højt i det etymologiske træ.
Marco Polo kaldte Japan “Cipangu”, som på italiensk ville blive udtalt som “Cheepangoo”. (Gu er fra den kinesiske karakter 国, hvilket betyder land eller rige, og som i øjeblikket udtales gu in på Mandarin.) Dette menes at være kommet fra en dialu-dialekt som Shanghainese., Portugiserne bragte også ord som Giapan over til Europa, hvilket i sidste ende førte til det engelske ord. Nedenfor er et par af de Kinesiske dialekter, der kan have været involveret, og deres moderne udtale af Japan:
| Kantonesiske | Jatbun |
| Fujianese | Jít-pún |
| Shanghai | Zeppen |
Links:
Navne i Japan på Wikipedia
Japan i Online Etymology Dictionary