Ved Grænsen Poesi | April 19, 2018
For denne Poesi Vilkår, vi gerne vil have, til at grave i et allestedsnærværende problem med de nye digtere: hvordan kan du bryde en linje? Hver digter gør et hjem af den poetiske linje, og en bevidst tilgang gennem godt udført linecraft tjener i sidste ende til at gøre din stemme mere fuldt ud til din egen.,
James Logenbach og Art af den Poetiske Linje
Graywolf Press har en enorm række håndværk bøger, som kaldes the Art of-serien. Kunsten at være opmærksom af Donald Revell, kunsten at våge, af død, af hensynsløshed osv.—men hvis en digter søger at skærpe deres linecraft, er et godt sted at starte et af de allerførste i serien: The Art Of The Poetic Line af James Logenbach. Poetry Dailey har også et uddrag af bogen.,
i bogen, som er tæt og godt befolket med strålende ideer, rammer Logenbach grundlaget for denne rejse: “linjen eksisterer, fordi den har et forhold til syntaks.”Syntaks-tilbedelse af det, ødelæggelse af det-er det lærred, som digteren maler en oplevelse for læseren. Der er ingen linje uden et forhold til syntaks, og derfor hævder Logenbach, at der er tre grundlæggende forhold, der kan hjælpe os med at kategorisere og se-rydde vores linjer: linjen, der analyserer syntaks, linjen, der kommenterer syntaks, og linjen, der slutter.,
Og det er, hvordan disse tre former af den linje, der interagerer med hinanden og med andre elementer af et digt, der producerer en “dynamisk kraft” til læseren: “Den linje, der er ingen vilkårlig enhed, ikke hersker, men en dynamisk kraft, der virker i sammenhæng med andre elementer i digtet: syntaksen i de sætninger, den rytme af betonede og ubetonede stavelser, og resonansen af lignende lyde.,”
Analyseres Linjer
En linje, der fortolker den syntaks følger den generelle sammenhæng i syntax:
Bekymre sig slidt,
en urchin
i brystet.—fra “Closer” af Ahston .esner
hver af disse linjer er en generelt sammenhængende enhed, selvom selve sætningen er et fragment. Med parsede linjer har læseren en tendens til at føle en let rytme, fordi deres oplevelse af linjen er forudsigelig., Vores indre lunger ved, hvornår de skal tage et åndedrag, en pause, inden slutningen af linjen endda kommer. Alle de stressede stavelser af parsede linjer føles helt normale, ikke langt fra vores daglige tale.
Jeg hader at sige ven, når jeg mener bekendtskab eller kollega
eller mand, jeg engang kneppet, men ikke har set siden jeg forlod den by.— fra “Spørgsmål” af Amanda Bales
disse linjer kan læse tæt på prosa—vores vægt styres af formen på sætningen, mere end formen på den visuelle linje., Som digter kan parsing af syntaksen i dine linjeender være en effektiv måde at forføre læseren på, at opbygge en subtil rytme og komfort, der indkalder læseren til digtet, før de selv bemærker det.
imidlertid kan kun parsing af syntaksen meget hurtigt føre til kedsomhed for læseren—forførelsen er tør, for almindelig., Logenbach opkald tilbage William Carlos Williams’ tidlige arbejde “Pastorale” som et eksempel:
Den gamle mand, der går over
at Indsamle dog kalk
Går i rendestenen
Uden at kigge op
Og hans slidbane
Er en mere majestætisk end
Der af den Episkopale minister
Nærmer sig talerstolen.
en søndag.
disse ting
forbløffer mig ud over ord.,
Den sidste linje svagt griber til en vægt sløvet af gentagne lineation—WCW ‘ s senere arbejde mere behændigt blander analyseret og kommenteret linjer, og således ikke nå akavet for en sentimental tættere på.
Kommenteret Linjer
Hvor analyseres linjer følger syntaks på deres pauser, den kommenterede linie skærer mod den syntaks, som Wesner gør her i 5., 6., og 7 linjer:
Bekymre sig slidt,
en urchin
i brystet.i min fod
min mor
græder og
svulmer.,—fra “tættere”
læseren tvinges til at understrege mor og og en forstyrrelse, når verbene græder og svulmer, skubbes ud af deres sted. Denne pause fra den konventionelle syntaks-etableret i de tidligere tre linjer-lag rytmen af læsning med mere kompleksitet, rigere dybder for det indre øre. Vi er tvunget til at sætte moderen i den vigende rulle, som hendes råb og svulmer-morens betydning er Både forgrund og baggrund på grund af, hvordan .esner har valgt at bryde sine linjer.,
Bales udretter også noget lignende:
Jeg hader sætningen, som om han droppede livet på renserierne, vil få det tilbage
om en uge. Hvorhen? Jeg vil gerne spørge, hvor tog han sit eget liv? Men jeg ved
dette spørgsmål er ikke spørgsmålet at stille, spørgsmålet er, hvordan kunne han?, Som
mennesker mener, hvorfor, hvilke bekvemmeligheder, fordi hvert svar spins en evig svar——fra “Spørgsmål”
De første tre linjer alle anmærke syntaks (selvom den anden kun sagte), mens den fjerde fortolker—digtet er at understrege her ambivalent oplevelse af eksistentielle spørgsmålstegn ved, at selvmord efterlader i sit kølvand. I stedet for at erklære, efter hans selvmord, er jeg “forbløffet”, udfører Bales forbavselsen ved omhyggeligt at spille syntaksen for usædvanlig vægt.,
alligevel kan den samme advarsel: for meget kommentar og et digt føles nonsensisk og kan afvise mere end tiltrække.
End-Stopped linjer
en mimosa vokser ud af min bedstemor.hvert forår Luger jeg hende.
—fra “Alzheimers, Hvor Min Mormor er en Blåbær Bush” af Meg Eden
jeg klatre inde i hendes bryst, og skær
poison ivy, kaprifolium, drue
vinstokke, der forsøger at vokse omkring hendes arme.
Fortsæt
“dramaet om lineation ligger i samtidig fremstilling og brud på vores forventninger til mønster,” siger Logenbach. Hvis en digter ikke tror, at de skriver med et mønster eller imod et mønster, så tænker den digter ikke hårdt nok om deres poesi. Hvert digt vil sandsynligvis anvende en kombination af disse linjeskift, hvis mønster stiger i henhold til lyde og betydninger inden for linjerne selv.
Undersøg poesi med dette fokus på de dynamiske bevægelser af syntaks mod linjerne, når du læser., Bed altid, stjæle og låne fra dine yndlingsdiktere-for som Dean Young siger, når du kopierer dine helte, ” dit geni er din fejl .”